qvinde

R.E.M plejer at få mig til at tænke lidt over livet, tænke over at der altid er en vej, ud og frem og tilbage eller måske videre, til det som er værd og som gør mig glad og lader lykken kigge forbi- ind imellem. Livet ér værd- uanset og på trods. Jeg tror på det, for os alle og uanset hvor håbløst det kan syne.

Denne udgave af den sigende og smukke sang rør mig ikke mindre, må den være med til at hjælpe hvor behovet lige nu er meget stort.

Det er lørdag, har ik gjort gulve rene efter nogle …….. invaderede mit hjem sidste weekend, kraftederme kedelig tjans.
Det er heldigvis os den dag på ugen hvor Mands og monopolet ryger ud i æteren og gør det hele meget meget nemmere at få klaret.

Det er lørdag, det er rengøring, det er Mads og mono, det er luftede dyner og rent sengebetræk og sol på himlen. Det er foråret der er på vej, det er livet når det er godt<3

God weekend- os til alle jer andre:o)

Morgenløb, med gammel løbemakker- nu med fart, og med mig halsende efter som var jeg ude på en meget lang tur og ikke den 5 km det i virkeligheden var:o(

Ren gulerod at løbe på hjul, selvom jeg bruger en del tid til at tænke over hvor energien fra sidste år blev af. Ikke at jeg var en ren vitaminbombe, men jeg løb da små 8-10 km igennem københavns gader flere morgener om ugen. Nu det så 5 op og ned at valby bakke, ik imponerende.

Til gengæld kan jeg informere om, at det forår jeg syntes at kunne skimte forleden, ikke er nærmere end at jeg følte underansigtet fryse til is denne morgen inden kl. fucking 6.

Vand, kaffe, badning, tøj, musik i ørene og cyklen mellem benene. Det er fredag, det er snart weekend, det er tiltrængt.

Ja, så blev også jeg opmærksom på forandringen kaffe kan medvirke, en stor kop godt nok, meeen alligevel:o)))

Takker nogle at pigerne for endnu en særlig sjov aften, mere af den slags!!

Så fandt jeg så også ud af hvor dybt man kan synke ned i tøsne når man har min kampvægt- og små fødder. Fårk det vådt at løbe i tøsne til anklerne, grrr.

Første gang i mange år jeg har været så skide doven, første gang siden november sidste år at jeg har luftet løbeskoene udendøre. Har fundet ud af at det har været en dårlig beslutning, min krop skriger efter at blive luftet, ikke flere undskyldninger, jeg skal og bør komme ud af røret, uanset hvad vejret byder på.

Er blevet lovet ekstra løbesko, så jeg også kan komme ud og afsted når jeg ikke sover på egen matrikkel:o))

Heldigt<3<3<3

Måske fordi det ligger mig så fjernt at jeg ikke vil forstå det. Ved det ik, ved kun at jeg ik synes det er værdigt på nogen måde.

“Kærlighed: Der skelnes almindeligvis mellem 2 typer kærlighed, nemlig Eros-Kærlighed, der er kærlighed mellem par – hvor en fysisk/kropslig tiltrækning er tilstede og det er denne betydning de fleste vil forbinde ordet med.

Den anden type kærlighed kaldes Agape-Kærlighed´, og her bruges dette om det at holde af og være knyttet til et andet menneske, især familiemedlemmer eller nære venner”

Et menneske elsker- af hjertet, et andet menneske gør det samme, altså win win, sku man ihvertfald tro. Men når det så viser sig ikke at være så skide nemt med den der kærlighed, når den sættes på spidsen og gør herre nas, og så den ene som udtrykker at elske af hjertet siger og handler i grummeste øjemed. Så er det jeg blir forvirret, og seriøst bange, for hvad faen betyder det der “elsker lige fra hjertet” så- hvis det ik er det samme som kærlighed?

Må konstatere at jeg har et problem, for jeg forstår det ganske enkelt ikke, eller vil ikke forstå- at udtalt kærlighed med ét kan blive til udtalt ønske om ondt.

Tænker at jeg kunne skåne mig selv ved en gang imellem at holde mig fra at udforske dét som fanges ind af min nysgerrighed. Såk

Har jo haft fødselsdag, havde mit store mosterbarn til at gøre dagen dejlig indtil mine andre unger og gæster kom til spisning og hygge<3

Har aldrig prøvet at være på job på min fødselsdag, er ikke så god til det der med "Haaarj Pia, og tillykke med dagen og hvor gammel bliver du og hvor er kagen og du skal vel forkæles som bare helved senere …….” og videre i den dur. Jeg VED at det er i en god mening at man lige får nogle hundrede ekstra procent opmærksomhed og det er super sødt og jeg har nogle forfærdeligt dejlige kolleger og det hele, men, det er nu dejligt at være hjemme fra job denne dag:)

Så jeg blev hygget om af Selina om dagen og alle de andre om aftenen. Blev taget på “sengen” af blomsterbudet der kom med den smukkeste buket fra min fynske forbindelse, min postkasse var fyldt med smukke kort og ord fra nogle af mine andre dejlige veninder, der tiggede søde beskeder ind fra nær og fjern på mobilen og så blev jegmødt af fint indpakket gaver fra mine aftenens gæster. Så, jeg endte jo med at have en dejlig dag med dejlige gæster og en ønskeliste der nu er meget kortere:o)))

Er ikke helt færdig med sammenkomsterne i fødselsdagstegn, glæder mig til også at hygge om og med flere af mine allernærmeste veninder i nærmeste fremtid<3

Vågner op, med gammel erindring om at træerne ikke vokser ind i himlen. Ikke at jeg helt ved hvad jeg sku med den oplysning, og så alligevel.

Som jeg sidder- eller ligger herhjemme, helt tappet for energi og en underlig følelse i kroppen og bare lurer lidt flimmer og holder varmen, overmandes jeg et øjeblik af melankolien og tænker: “kære…., hvorfor vokser træerne aldrig ind i himlen?”
Jeg er træt, træt som i at min krop føles tung, pedalerne på min cykel føles svære at træde rundt, min dyne lyner sig til min krop, som mine øjne der vidner om at jeg også er træt indeni- seriøst det lort, det kraftederme en lorteaftale af rang:(

Jeg vil være glad i hjertet, jeg vil smile til verden og jeg vil skrige af grin til jeg er lige ved at pis i bukserne. Som min fantastiske veninde sagde engang- i en anden sammenhæng, “livet er for de levende“, og hun har så meget ret, levende som i et helt rigtigt levende væsen.

Har besluttet mig for at gå efter det goe, det hele, det levende, det helt vildt rummelige og lidt latterligt glade, det med energien ud over alle grænser:o))))

Jeg vil øve mig i at smile og grine røven ud af bukserne, i år skal være et grineår- slut:o)

Synes at være fuld af gode og dejlige oplevelser og minder, synes mit hoved skriger for at få afløb for alle de ord der kan sættes derpå, men jeg får det ikke gjort.

Med ét fyldes min krop af ubehag, som er jeg ved at blive kvalt, og dét uden at jeg kan få afløb derfor- på en måde der respekteres.

Gik nu ud over min søn, helt uacceptabelt og med undskyldninger der følger op, nu med tårer i øjnene imens.

Pis os

Ønsker af hjertet alle en fantastisk dejlig jul