Lige børn leger bedst – forstå det nu…

Hele Fyn kigger efter mørkerøde biler med mistænkelige mænd, og forældre følger deres børn frem og tilbage mellem skole, spejder, fodbold og kammerater. Fordi en fuldkommen vanvittig mand synes at ville ha afløb for sine perversiterede trang til misbrug af børn og støver dem op på sin vej gennem landskabet i sin røde bil.

Brandbilerne står i kø for at slukke en mystisk opstået brand, på en ny skole i Kbh.sv der skulle ha været mange børns nye undervisningsfaciliteter om få måneder.

Imorgen gætter jeg på at medierne er fyldt med diskussioner om aftenens program Adoptionens pris

Forhåbentligt blir den rigtige mand bag overgrebene på Fyn snart fundet, så vi igen ka køre i røde biler uden at føle os lidt utilpas, så forældre kan slippe taget med ro i maven og børnene igen lege og færdes frit. Må branden i sydhavnen vise sig ikke at være påsat, pyromaner er sgu en kende for syge i deres opmærksomhedsbehov, jeg kan som sådan godt forstå deres fascination af ild og flammer og den varme det afgiver- i lejrbålsammenhængen, den med ristet pølser og snobrød på pind og kold hvidvin og kærlighed og forelskelse. Men jeg forstår simpelthen ikke hvad det er for en tilfredsstillelse man kan få af at se på SÅ høje flammer og ødelæggende gløder, hvad filen er det for en trang, for jeg er da ret sikker på vi ik taler om et helt normalt adrenalin kick.

Den med DanAdopt gemmer vi lige et øjeblik, når man rammes i hjertet er det vidst bedst at man lige venter med at udtale sig- så det gør jeg, vender de følelser der fremkaldes og leder efter intentionen bag handlinger som dem vi så idag. Det var jo overvældende, på den der måde, at det kan godt være at jeg altid tager udgangspunkt i at alle gør deres bedste for børn, det her var bare ikke godt nok- mildt sagt.

Lad hjulene dreje !

Ikke noget med udfordringer som altid kan løses over en refleksion eller to idag. Nej, alt det der skide optimistiske social tænkende løsnings fokuseret overbærenhedssnak er hermed smidt direkte i cointaineren. Livet er fuld af KÆMPE problemer, intet mindre..

Idag i form af valg af ny cykel. Eftersom en eller anden idiot har nakket min cykel og min verden inkluderer pedalkraft, må jeg til lommerne og købe mig en ny.

Den skal kunne bruges som transportmiddel imellem punkt A og B, den skal være robust, bruges til hverdag men også til lange stræk og til små ture i skoven. Til gengæld skal den være til at komme i nærheden af for en simpel middelklasseindtægt.

Det kraftederme noget af en opgave at være på, any suggestions?

Tag bare mig!

Satte 2 stole til salg, blev kontaktede og spurt hvad hun skulle give hvis kun hun ville købe den ene. Bum bum, lad os sige 500 svarede jeg hvorefter hun slog til med det samme.

Bagefter kom jeg i tanke om at jeg havde sat dem til salg samlet for 1200, hvilket er en ret billig pris for de stole.

Flot at sælge den ene for mindre end halvdelen af det beløb jeg ville ha solgt dem samlet for som minimumspris.

Stupid me, det er da godt jeg ikke er blevet sælger..

It sounds a little naughty ….

…. når invitationen lyder på hotellets tre retter mit gemüse og lille band, ka jo ik lade være at tænke hvad det dog skal betyde?

Jajaja, er klar over at det handler om at spise og drikke og musikken kun er til for at gøre kål på den udspilet mave, men alligevel. I disse tider hvor vi får pebet ørene fulde af julefrokostknald og radioens jingle med invitation til utroklubben victoria milan, kan man vel ikke betænke mig i at fantasien løber løbsk.

Èr dog iklædt både livrem og seler til at holde min “motionstrætte” krop oppe….

Skulle nogen alligevel se min cykel på afveje i nattens mulm og mørke, så tag den lige med hjem, jeg lover at hente den imorgen!

Fnis

Forklar, med ord du ville bruge overfor en 11-12 årig (eller 13 årig for den sags skyld), hvad følgende betyder:

– Hvordan onanerer man?
– Hvad er en dildo?
– Hvordan tungekysser man?
– Hvad er et blowjob?

Du vil helt sikkert fnise og komme i karambolage med dine egne grænser og lur mig om ikke du også kommer til at sige noget ala “jeg tænker at jeg ville sige at…… fordi børn jo blablabla”, istedet for bare at forklare som var det et barn der sad på den anden side og ventede i spænding på at blive klogere.

Jeg ved at det er svært, jeg har selv prøvet det (li som derfor jeg prøver at få jer andre til at fårke lige så meget op som mig), stødte panden direkte ind i mine grænser, min tvivl om hvornår det er rigtigt at børn skal høre om .., faldt over ordene og kunne mærke varmen brede sig op igennem mine kinder alt imens jeg skulle deale med følelsen af at jeg udgav noget af mit eget intime voksenliv- hvilket jeg ikke gjorde.

Det èr ok at have en mening om og fordomme imod, faktum er dog bare at børn ret tidligt ser og hører om porno. Der findes så mange slibrige steder som ikke bør være grundlaget for børns viden om kærlighed og sex, og jeg kan love jer forældre, at jeres børn ikke kommer og spørger jer om ovenstående spørgsmål. De er jeres små pussenussebørn og i er deres forældre- som for de fleste børns vedkommende, helst ser lidt aseksuelle, det alligevel for meget at tænke sig far og mor gøre andet end kramme og kysse og holde i hånd og sige “jeg elsker dig” til hinanden.

Børn fniser også når de spørger, eller skraldgriner, de ser og hører og taler om og mærker hormonernes begyndende banken i hele kroppen, de ved godt at de her ting er “frække” og de er herre nysgerrige efter at få klarhed på om deres billeder også er i overensstemmelse med den forklaring vi voksne giver dem.

Jeg forstår dem godt, og med det for øje at der idag er meget mere tilgængeligt end “ælle bælle bolle” og de evigt grå sider der lå og flashede intim historik på toiletterne rundt i de små hjem da jeg var barn (dengang for hundrede år siden), forstår jeg måske endnu bedre at de har brug for en forklaring på….
Hvem husker ikke selv seksuelundervisningen i folkeskolen? Jeg gør, er du gal alle var der, ingen kom for sent til time, vi fnisede og drengene drillede, men vi hørte ALT- med top ovenpå. Vi kunne ikke få information nok, vi slugte hele balladen råt og syntes der var mange geografitimer der med fordel kunne erstattes med seksuelundervisning:)

Kærlighed med sex er jo smukt og værd at stræbe efter for enhver.

Nå, men jeg kunne jo tale længe om fordele ved og bla bla bla. Mit budskab er egentlig bare, at hvis du er sådan en der arbejder i feltet med børn og gerne vil øve dig i at blive endnu bedre ud i samtalens kunst, sidder du sammen med gode kolleger en dag, så lav et rollespil og prøv det af.

Tænk hvis vores børn blev endnu bedre til at forstå sig på kærlighed og leve den, det da en ret sej tanke <3