Kært barn har mange navne…

Til et møde forleden:
“Guud hvor ser du skide godt ud, du ligner…….. Det hende fra Grease du ligner, sejt”

Det jo vinter, hvorfor det ikke var min Karla kjole jeg var trukket i med bare ben, til gengæld havde mine kolleger nok fat i den lange ende med det der Grease ku jeg se da jeg kiggede lidt på resultatet af dagens udklædning. Det var tæt, det var store lyseblå flipper, det var skind, det var rødt med hvide prikker og det var meget højt hår og runde røde prikker i ørerne.

Hot- eller fårking not? Ser de sender den igen til aften- Grease, måske værd at se, tænk om man fik gode ideer 😉

Skål

På en kold vinterdag, er det slet ikke så værst at komme hjem og se en kasse fuld af rødvin stå udenfor.

Lad da være at stå der i kulden helt alene, kom indenfor, jeg gir et glas….. :)

Doner dine flasker…

Sådan står der på de fleste flaskeautomater, og det går helt sikkert til et godt formål, som regel til fordel for børn.

Jeg sku måske ha overvejet den donering idag, da jeg havde stået i kø foran automaten, og da jeg undrede mig så meget over at den ikke gad kendes ved nogle af mine tomme flasker, at jeg til sidst gik- uden at tage flaskebonen med mig. Stupid me, men lucky den som kom til efter mig.

Jeg håber det var en som gav sit barn noget lækkert for pengene :)

Overvejer…..

Min arbejdsplads står for at skal tegne dens fremtid. Vi skal udvikle en projektbeskrivelse for en flerårig periode som skal komme vores målgrupper tilgode på flere niveauer.

Jeg har fået til opgave at interviewe en person som jeg tror kan tilføre noget af faglig relevans til denne proces, det er her mine overvejelser kommer ind..

Jeg ville ha sat en ære i at interviewe Tine Bryld, men hun er lige som ikke mere, hvorfor jeg har været lidt omkring og nu tænker at henvende mig til René Toft Simonsen. Ikke fordi hun stadig er virkelig lækker, men fordi hun rent faktisk er både teoretisk og praktisk velfunderet inde for det socialtfaglige felt, og så bevæger hun sig i en rådgivningsform jeg godt kunne drage nytte af at sparre med andre inde for feltet omkring.

At hun så er gift med mit livs store kærlighed er en helt anden sag- som på ingen vis er af relevans for lige netop dette interview. Omvendt, skulle hun invitere på kaffe in private, gør det da intet, den dag kan jeg faktisk godt…

Let´s get ready to rumbleeeeee

Optakt med tre sejre, et hold der sprudler af energi og holdånd og en landstræner der er helt oppe og ringe og allerede nu minder sine spillere om at de skal huske “den der frem og tilbage” – hvad det så end betyder.

Det er januar, det er VM, det er testosteronfyldte mænd fuld af kampgejst, det er so fucking fantastisk… :)

Og så taler vi ikke om min vedvarende skuffelse over Knudsens afbud – trøster mig med at han vender tilbage…

Lækker med lækker ovenpå!

“Du får luftet godt ud hva…”
“Du ser godt ud”
“Ved du godt at du ser godt ud?”
“Jeg kan rigtig godt li dig”
………

Hvad kan man ønske sig mere når man dagen igennem er blevet mødt med ovenstående?

At udtalerne kommer fra en 70 årig, alkoholdement, tidligere hjemløs, uden tænder men med årtiers gammelt nisseskæg, gør da ikke betydningen mindre……

Synes alligevel det er imponerende, at tykke strømpebukser, kjole med sweater udenpå og tykke (grimme) vinterstøvler, kan frembringe så megen opmærksomhed. Det da lidt sødt, gamle søde mand som spørger mig igen og igen hvad det er jeg hedder, som uden undtagelse spørger om jeg har en cigaret han ka låne- hver gang jeg er på vagt og jeg som altid svarer, nej desværre- jeg ryger ikke. Gamle taknemmelige mand som altid ser frem til næste måltid, altid siger “mmm, det smager godt” midt imellem 2 bidder og som slutter enhver tur op og ned af gangen med at tage en kop kaffe med tilbage til sin bolig – uden at ha drukket nogen af dem op :)

Man kan synes det er ren tragedie at nogle mennesker ender sådan, omvendt, så ved han jo ikke når han tar fejl, spørger meget, eller som igår, smider dobbelt om sig med superlativer til de “unge” ansatte. Til gengæld har han helt styr på alt det der ligger tilbage i tid, og sikke historier man kan begaves med når man fanger sådan en som ham i et godt øjeblik.

Og så er vi lige som helt på det rene med, at sådan en som mig er seriøst noget af en lækkerbidsken- slut 😉

Lad børnene lære…

…… leve og være

Sådan lød et citat jeg engang læste, meget godt udgangspunkt for de der skal repræsentere os som de næste.

Kom til at tale med en kollega om det her med at være barn, med at lære og udvikle sig gennem leg, og vi kom ind på hvilke lege vi især huskede fyldte meget i vores barndom.Jeg husker tydeligt

– kuglebanen, gal jeg samlede på glaskugler

– dåseskjul, ynglingslegen når mørket faldt lidt på

– legen uden navn, men med det eneste formål at placere så meget kløhalløj på hybenbuskene på de andres bare hud

– hinke, med og uden stav og i alverdens hinkeruder

– sjip i bue

– hop i elastic

– og så var der mine favoritter, boldspilslegene. Fodbold, rundbold, høvdingebold og stikbold. Kæft jeg var god til stikbold, løb seriøst hurtigt, var god til at gribe og tyrede den lille latterlige tennisbold bedre end de fleste.

Til gengæld er jeg lige så sikker på at jeg ikke:

– legede hemmelige lege i børnehavens dukkekrog, alene fordi jeg altid græd når jeg var i børnehave- min mors tro på at jeg havde så godt af at komme i institution. Nederen oplevelse, jeg havde masser af legekammerater hjemme i gården, forstod aldrig hvorfor jeg sku være i børnehaven, og slet ikke når min søster så yndede at sidde på lågen på den anden side af gaden, og vinke til mig der til enhver tid stod i døren og tudede.

– løb på nogen form for skøjter, nåede aldrig længere end til at holde balancen i stillestående tilstand.

Jeg har helt sikkert glemt nogle, men skide nu være med det, har lige fundet en stor kurv fuld af flotte glaskugler på mit arbejde- og jeg fik dem foræret i det øjeblik min kontorkammie så hvor nostalgisk det var for den gamle dame…, årni lækker opdagelse!