Fnis

Forklar, med ord du ville bruge overfor en 11-12 årig (eller 13 årig for den sags skyld), hvad følgende betyder:

– Hvordan onanerer man?
– Hvad er en dildo?
– Hvordan tungekysser man?
– Hvad er et blowjob?

Du vil helt sikkert fnise og komme i karambolage med dine egne grænser og lur mig om ikke du også kommer til at sige noget ala “jeg tænker at jeg ville sige at…… fordi børn jo blablabla”, istedet for bare at forklare som var det et barn der sad på den anden side og ventede i spænding på at blive klogere.

Jeg ved at det er svært, jeg har selv prøvet det (li som derfor jeg prøver at få jer andre til at fårke lige så meget op som mig), stødte panden direkte ind i mine grænser, min tvivl om hvornår det er rigtigt at børn skal høre om .., faldt over ordene og kunne mærke varmen brede sig op igennem mine kinder alt imens jeg skulle deale med følelsen af at jeg udgav noget af mit eget intime voksenliv- hvilket jeg ikke gjorde.

Det èr ok at have en mening om og fordomme imod, faktum er dog bare at børn ret tidligt ser og hører om porno. Der findes så mange slibrige steder som ikke bør være grundlaget for børns viden om kærlighed og sex, og jeg kan love jer forældre, at jeres børn ikke kommer og spørger jer om ovenstående spørgsmål. De er jeres små pussenussebørn og i er deres forældre- som for de fleste børns vedkommende, helst ser lidt aseksuelle, det alligevel for meget at tænke sig far og mor gøre andet end kramme og kysse og holde i hånd og sige “jeg elsker dig” til hinanden.

Børn fniser også når de spørger, eller skraldgriner, de ser og hører og taler om og mærker hormonernes begyndende banken i hele kroppen, de ved godt at de her ting er “frække” og de er herre nysgerrige efter at få klarhed på om deres billeder også er i overensstemmelse med den forklaring vi voksne giver dem.

Jeg forstår dem godt, og med det for øje at der idag er meget mere tilgængeligt end “ælle bælle bolle” og de evigt grå sider der lå og flashede intim historik på toiletterne rundt i de små hjem da jeg var barn (dengang for hundrede år siden), forstår jeg måske endnu bedre at de har brug for en forklaring på….
Hvem husker ikke selv seksuelundervisningen i folkeskolen? Jeg gør, er du gal alle var der, ingen kom for sent til time, vi fnisede og drengene drillede, men vi hørte ALT- med top ovenpå. Vi kunne ikke få information nok, vi slugte hele balladen råt og syntes der var mange geografitimer der med fordel kunne erstattes med seksuelundervisning:)

Kærlighed med sex er jo smukt og værd at stræbe efter for enhver.

Nå, men jeg kunne jo tale længe om fordele ved og bla bla bla. Mit budskab er egentlig bare, at hvis du er sådan en der arbejder i feltet med børn og gerne vil øve dig i at blive endnu bedre ud i samtalens kunst, sidder du sammen med gode kolleger en dag, så lav et rollespil og prøv det af.

Tænk hvis vores børn blev endnu bedre til at forstå sig på kærlighed og leve den, det da en ret sej tanke <3

4 tanker om "Fnis"

  1. Det spørgsmål er jo lidt lige som dødsspørgsmålet – for mænd altså – om hendes bagdel ser tyk ud i de bukser…….næsten et spørgsmål, som er umuligt at besvare ordentligt og uden at komme galt afsted på den ene eller anden måde.

    Personligt – for mig selv – kan jeg slet ikke huske om vi fik noget at vide i skolen..vi gjorde vist nok…det må vi have haft, men som sagt – jeg kan ikke huske det. Fra mine forældre har der aldrig været talt om det.

    M.h.t. til snakken om bierne og blomsterne med min søn – har kun et barn – så kan jeg huske, at da jeg, da “det var tid”, tog mod til mig og en aften begyndte at spørge ind til hvad han egentlig vidste om de sager der, så fortalte han selv hvad han vidste og hvorfra (de andre knægte, blade og film) og noget lettet kunne jeg så supplere med ting og oplysninger og at vi faktiskt havde en god snak om det ligesom han den næste tid kunne finde på at spørge om et-eller-andet “om det der”…..Jeg synes selv, at jeg slap nådigt fra det :-)

    Til gengæld har jeg en kvindelig kollega og hun fortalte engang i festligt lag om hvordan hendes mor havde fortalt hende om det. Hun var en aften, faren var gået i biografen eller til fodbold eller lignende :-) , blevet kaldt ind til sin mor i stuen og der på på sofabordet havde der ligget “Kvinde kend din krop”, Erotikkens ABC, en dildo, et pessar og et kondom og moderen havde så meget direkte og bramfrit vist og fortalt “det hele” direkte og uden omsvøb. Kollegaen havde følt det så pinligt at få det vist og at vide (hun vidste allerede hvordan man gjorde) af sin mor. Da det var overstået var hun gået ind på sit værelse. Senere samme aften var faderen kommet hjem og hun kunne høre moderen og faderen munle/tale sagte inde i stuen. Kort efter var hun i køkkenet hvor faderen også var og da de så på hinanden var faderen rødmet helt ned til sokkerne….intet blev nævnt….han havde bare rødmet helt og fuldstændigt.

  2. Hahahahaha, det altså lidt sjovt at læse om din kollega, for det viser et eller andet sted bare at det er svært, samtidig med at vi nok alle mener at det er nødvendigt ikke at tie hele svineriet ihjel.
    Jeg kan stadig huske at jeg prøvede at luske mig til at se noget gennem nøglehullet i døren ind til mine forældres soveværelse, der skete bare ik en skid, til gengæld blev jeg opdaget og smidt i seng:(

    Jeg ved ikke hvad der er den rigtige måde at gøre noget på, jeg tror dog mest på den med at børn ikke bare skal fodres, vi skal lytte til når de selv spørger os og så skal vi være skarpe på hvad det er de gerne vil vide noget om. Vi kan jo ikke vide hvad børn tænker, men vi kan spørge dem og lytte til dem og der ud fra give dem det de har behov for at vide noget om, i passende doser af gangen:)
    Og så har jeg altid haft den holdning, at børn ikke nødvendigvis skal dele eller spørge deres forældre om alt, det vigtige er at de deler deres tanker med voksne de er trygge ved. Hellere få råd af en moster eller venindes mor eller skolelærer eller pædagog i fritten end at holde tingene for sig selv fordi man ikke har lyst til at sige alt til sine forældre.

  3. Det har jeg det ikke svært med, mine børn har det meget sværere – jeg plejer at sige, at det skyldes, at jeg er vokset op i de frisindede 70’ere. Ikke at min mor fortalte mig noget, men mine søskende er 10 og 13 år ældre end jeg, så de fortalte mig, hvad jeg havde brug for at vide.
    Jeg ville vælge ord, som jeg også ellers bruger – og jeg bruger fx ikke ordet boller – for mig er ordet “at elske” og det synes jeg det hedder, også selv om det er engangs.
    Jeg vil også sige, at jeg svarer, når de spørger, de skal ikke have tingene stoppet ind under tvang.

  4. @Jan, læste en dag en udtalelse fra Manu Sareen om det med kvinders udseende. Han udtalte, at den kvinde man virkelig elsker dybt i hjertet repræsenterer det perfekte ydre. Og jeg tror han har ret, det er vel sådan også for kvinder, vi elsker vores mænd, også selv om maven er tyk, håret tyndt og dilleren større eller mindre end vi måske havde drømt om engang :)

    @Helle, du har fat i den lange ende :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *