Lige børn leger bedst – forstå det nu…

Hele Fyn kigger efter mørkerøde biler med mistænkelige mænd, og forældre følger deres børn frem og tilbage mellem skole, spejder, fodbold og kammerater. Fordi en fuldkommen vanvittig mand synes at ville ha afløb for sine perversiterede trang til misbrug af børn og støver dem op på sin vej gennem landskabet i sin røde bil.

Brandbilerne står i kø for at slukke en mystisk opstået brand, på en ny skole i Kbh.sv der skulle ha været mange børns nye undervisningsfaciliteter om få måneder.

Imorgen gætter jeg på at medierne er fyldt med diskussioner om aftenens program Adoptionens pris

Forhåbentligt blir den rigtige mand bag overgrebene på Fyn snart fundet, så vi igen ka køre i røde biler uden at føle os lidt utilpas, så forældre kan slippe taget med ro i maven og børnene igen lege og færdes frit. Må branden i sydhavnen vise sig ikke at være påsat, pyromaner er sgu en kende for syge i deres opmærksomhedsbehov, jeg kan som sådan godt forstå deres fascination af ild og flammer og den varme det afgiver- i lejrbålsammenhængen, den med ristet pølser og snobrød på pind og kold hvidvin og kærlighed og forelskelse. Men jeg forstår simpelthen ikke hvad det er for en tilfredsstillelse man kan få af at se på SÅ høje flammer og ødelæggende gløder, hvad filen er det for en trang, for jeg er da ret sikker på vi ik taler om et helt normalt adrenalin kick.

Den med DanAdopt gemmer vi lige et øjeblik, når man rammes i hjertet er det vidst bedst at man lige venter med at udtale sig- så det gør jeg, vender de følelser der fremkaldes og leder efter intentionen bag handlinger som dem vi så idag. Det var jo overvældende, på den der måde, at det kan godt være at jeg altid tager udgangspunkt i at alle gør deres bedste for børn, det her var bare ikke godt nok- mildt sagt.

3 tanker om "Lige børn leger bedst – forstå det nu…"

  1. Jeg valgte helt bevidst adoptionsudsendelsen fra… jeg tror helt enkelt ikke mit mor hjerte kunne bære at se den.

  2. Det var også en hård nyser Mette, men igen en af de udsendelser der giver en opmærksomhed på hvordan vi behandler og omgås børn- fra flere sider og indstanser. Det var så trist, det ér trist, men det skal også give os håb om at et fokus derpå skaber mulighed for forandring og forbedring, der er plads til det:(

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *