Lækker med lækker ovenpå!

“Du får luftet godt ud hva…”
“Du ser godt ud”
“Ved du godt at du ser godt ud?”
“Jeg kan rigtig godt li dig”
………

Hvad kan man ønske sig mere når man dagen igennem er blevet mødt med ovenstående?

At udtalerne kommer fra en 70 årig, alkoholdement, tidligere hjemløs, uden tænder men med årtiers gammelt nisseskæg, gør da ikke betydningen mindre……

Synes alligevel det er imponerende, at tykke strømpebukser, kjole med sweater udenpå og tykke (grimme) vinterstøvler, kan frembringe så megen opmærksomhed. Det da lidt sødt, gamle søde mand som spørger mig igen og igen hvad det er jeg hedder, som uden undtagelse spørger om jeg har en cigaret han ka låne- hver gang jeg er på vagt og jeg som altid svarer, nej desværre- jeg ryger ikke. Gamle taknemmelige mand som altid ser frem til næste måltid, altid siger “mmm, det smager godt” midt imellem 2 bidder og som slutter enhver tur op og ned af gangen med at tage en kop kaffe med tilbage til sin bolig – uden at ha drukket nogen af dem op :)

Man kan synes det er ren tragedie at nogle mennesker ender sådan, omvendt, så ved han jo ikke når han tar fejl, spørger meget, eller som igår, smider dobbelt om sig med superlativer til de “unge” ansatte. Til gengæld har han helt styr på alt det der ligger tilbage i tid, og sikke historier man kan begaves med når man fanger sådan en som ham i et godt øjeblik.

Og så er vi lige som helt på det rene med, at sådan en som mig er seriøst noget af en lækkerbidsken- slut 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *