Long time since …

Kan ikke mindes en så lang vinter, så meget mørke, så bidende en kulde. Har godt lagt mærke til at det er gået den rigtige vej, har ikke mere hue på hovedet og benvarmere helt op til over lårene. Solen har kigget frem flere dage, men igår varmede den rigtigt- for første gang i år. Sad udenfor sygehuset og ventede på det blev min tur, fandt et sted i læ for vinden og kunne bare sidde og lade solen varme mit ansigt nogle minutter. Dér kom optimismen ligesom tilbage, troen på sommer og sol og varme og meget bare tæer:)

Har ikke kunnet komme op og ud af fjerene om morgenen i meget lang tid, har derfor aldrig løbet så lidt en vinter som denne, hvilket bestemt ikke gør mit sind lysere eller mere optimistisk. Ved godt det ka lyde fjollet for nogen, men når ikke jeg får rørt mig længe, så får jeg følelsen af ikke at kunne være i min egen krop, en vildt ubehagelig følelse som bestemt ik gør en meget lang og kold vinter smukkere.

Så, idag da jeg pludselig fik lidt tidligere fri og solen skinnede fra en skyfri himmel, skyndte jeg mig hjem og bytte jobklæderne ud med løbetøj- og sidder nu her, smilende og tilfreds efter en god tur rundt i valbys dejlige park. De korte bukser kom alligevel frem i år, ikke kønt men hold da op det var fantastisk igen at mærke solens stråler ramme mine bare ben:o)

6 kommentarer

  1. 1
    Heidi siger:

    Nu har du vel fået barberet de lange vinterhår af benene, inden du lufter dem i Valby Parken *LOL*

  2. 2
    lolo siger:

    Godt Pear, man skal huske at forkæle sig selv lidt efter hårdt slid :-) ))

  3. 3
    Camilla siger:

    Forårssolen gør altså noget ved én… Dejligt som det kan give energi og glæde… <3

  4. 4
    Pia siger:

    Kæft det er noget af et arbejde jeg dér kom på Heidi*G*

    Du har ret lolo, og solen er jo forkælelse i sig selv:o)

    Enig Camilla, og det er dælme tiltrængt, har jo været verdens længste vinter:o(

  5. 5
    Stine siger:

    Hvor fedt :-) Lige om lidt finder jeg løbetøjet frem og løber årets første kvindeløb. Solen skinner i perioder, så det skal nok blive godt!

  6. 6

    Действительно удивили и порадовали Никогда не поверил бы, что даже такое бывает

RSS Feed for this entry

Smid en kommentar