Erling hund

Erling er en blanding, et såkaldt gadekryds, meget fint af slagsen. Barn af forældre med superdejlige egenskaber og født (bevidst selvfølgelig) den 26/5-03 på samme dag som vores kronprins F.
Hans mor er en amerikansk cocker og far en tibetansk terrier.

erlingx2.gif

Erling er et bevidst mix af de 2 racer, familien der har sørget for avlen vil gerne forsøge at fremavle en ny race af de føromtalte 2, for at få en hund med de bedste af begge hundenes egenskaber.
Vi er sikre på det er lykkedes, han er en herlig, kærlig, legesyg og godmodig hund som passer perfekt i vores lille familie.

Vi forelskede os i ham ved første syn og har bestemt ikke ændret dette syn på ham. En familiens stjernebarn er han blevet- en af de som altid vil være en blinkende af slagsen, for os:)

Opdatering april 2005
Erling har fået konstateret HD i svær grad, desværre. Dette betyder at han ikke bliver en gammel hund, at vi skal passe godt på hvad vi gør med ham og at vi skal læse hans signaler med andre og mere kritiske øjne. Han har pt. et godt og smertefrit liv men vi er opmærksomme på at dette ikke vil vare ved og tager derfor èn dag af gangen. Dette betyder at vi suger alle de gode oplevelser med ham mere intenst, at vi nok giver ham endnu mere opmærksomhed end før og at vi prioriterer samværet med ham endnu højere. Han er utrolig betydningsfuld for os, og med den viden vi har idag er der ingen tvivl om at han i endnu højere grad er meget afgærende for de valg vi tar i hverdagen. Vi vil en dag, måske hurtigere end forventet, skulle undvære ham og kun have minderne tilbage. Disse ønsker vi at bevare med bevidstheden om at vi gjorde hvad vi kunne, for at give ham et velfortjent godt liv.

Opdatering december 2007
Erling har stadig et godt, omen anderledes liv. Hans fysik bliver ikke bedre, men han trives uden smerter, med en masse motion og stimulering generelt.
Efter husets far har valgt at forlade skuden er Erling nu tilbage med os, moren og bror, os alle af menneskelig art. Han er helt sikkert meget præget af savn, han har og er jo en vigtig og central del af vores familie, hvorfor han også reagerer på forandringer i hans hverdag. Denne må siges at være markant.
Vi vil dog for intet i verden undvære det lille væsen og gør alt vi kan for at hans liv fortsat skal være både godt og fyldt med kærlig omsorg.
Og når man er hund af os ligner juleaften jo også vores, and, steg, kartofler og sovs er menuen og gaverne fylder en del af aftenens resterende timer ud:)